Fri fragt over kr 5000 ,-
Danbo Møbler Aarhus
pleje af lædermøbler

Sådan passer du på dine møbler af læder

Danbo Møbler - 08/06/23

Ægte læder kommer fra naturen. Det har siddet på levende dyr. Læder er huden der beskytter dyret. Dyr er forskellige.

Ligesom mennesker. Der findes ikke to mennesker der er helt ens. Selv enæggede tvillinger er lidt forskellige. Det gælder også for dyr.

I løbet af dyrets levetid bliver det udsat for påvirkninger udefra. Måske bliver det bidt af insekter. Det kan rive sig på et hegn. Eller måske kæmpe med at andet dyr.

Et dyr kan lide af sygdomme ligesom mennesker. Det kan sætte sine spor i huden.

Derfor findes der ikke to huder der er ens. Det giver dine møbler et helt unikt præg. Hvis du har møbler af ægte læder, så prøv at læse dyrets historie ved at lede efter skader i læderet.

Garveren eller møbelpolstreren skærer de værste skader fra når han bearbejder læderet. Men du kan stadig finde små særpræg i læderet.

5 forskellige skader du kan finde i læderet

Du kan især finde fem slags mere eller mindre naturlige skader som giver dit møbel et helt unikt præg.

  1. Sår. Dyret kan være blevet bidt af insekter, have fået flænger efter grene, have revet sig på torne eller pigtråd. Hvis såret er vokset pænt sammen, så har læderet stadig den samme styrke.
  2. Fedtstriber. Der kan opstå striber af fedt på huder der har siddet omkring ribbenene på dyret. Striberne vil du kunne se i læderet.
  3. Rynker. Ja, dyr får også rynker – og de er forskellige fra dyr til dyr. Derfor er de med til at gøre dine møbler helt unikke.
  4. Ætsningsskader. Dyrene bliver nogle gange udsat for kemikalier der ætser. Fx gødning.
  5. Svamp (ringorm). Nogle dyr får infektioner af svamp. Deres spor ses i huden.

Læder kan garves med urin

Læder til møbler kommer fra okser, køer eller bøfler. Læderet er meget stift i sin naturlige form. Det er svært at arbejde med. Derfor skal det først bearbejdes. Garves.

I gamle dage brugte garveren bl.a. urin til bearbejdning. I dag er der primært tre metoder til at garve læder:

Kromgarvning: Det meste læder til møbler er garvet med kromsalte og mineralske salte.

Vegetabilsk garvning: Vegetabilsk bearbejdet læder er behandlet med udtræk fra planter. Denne type læder er meget følsomt. Med tiden vil lyst læder blive mørkere og mørkt læder vil falme. Det bliver nemt snavset og plettet.

Syntetisk garvning: Læderet bliver bearbejdet med syntetiske stoffer for at bevare den naturlige overflade. Det er en kemisk proces der efterligner den vegetabilske garvnings egenskaber. Det er som regel indfarvet med anilin for at fremhæve læderets struktur.

Læder kan indfarves på forskellige måder. Indfarvningen kan fremhæve eller helt dække hudens struktur.

Sådan passer du på dine lædermøbler

Læder har ikke godt af stærk varme. Derfor bør du undgå at sætte dine møbler tæt på en brændeovn eller foran vinduer med stærk sol. Sæt dem heller ikke direkte op ad en radiator.

Dine møbler har det bedst ved en temperatur på 18-22 grader og en luftfugtighed på 30-60 %.

Solen kan få læderet til at skifte farve med tiden. Det falmer eller bliver mørkere. Derfor bør du ikke sætte din møbler direkte i solen.

Læder bliver nemt ridset af skarpe genstande på tøjet. Fx knapper, nitter, spænder osv.

Groft stof slider mere på dine møbler end blødt stof. Jeans er lavet af groft stof og har ofte små metalnitter.

Det er nemt at vedligeholde lædermøbler. De skal bare støves af en gang i mellem. Et par gange om året kan du behandle dem med en lædercreme.

Klik her for at se de produkter vi anbefaler

Generelt kan du rengøre dine lædermøbler med en fugtig klud. Men – hvis du skal fjerne pletter eller har brug for grundigere rengøring, så kommer det helt an på lædertypen hvordan du kan rengøre møblet...

Læs vores artikel “Sådan rengør du lædermøbler”

Beskrivelse

Henter...