Fri fragt over kr 5000 ,-
Danbo Møbler Aarhus
Guide til at købe ny seng

Guide til at købe en ny seng

Danbo Møbler Aarhus - 15/03/23

Det er en vigtig beslutning at vælge en ny seng. Det kan være svært at vide hvad man skal være opmærksom på og hvad der er det helt rigtige for dig. Der går mange historier om hvad en god seng er … og desværre er mange af dem forkerte – for dig.

Vi har lavet et par tips der hjælper dig med at få overblikket og gøre processen lidt lettere for dig. Når du har taget stilling til hvert punkt, så er du klar til at snakke med os og træffe en beslutning.

1. Påvirker dit helbred din søvn?

Lider du af rygsmerter, ømme hofter eller skuldre? Har du spændinger i nakken – eller har du svært ved at komme ud af sengen uden hjælp?

Vi er ikke behandlere, men vi har sengeløsninger der kan hjælpe dig med at sove bedre. Derfor er det en god idé at fortælle om eventuelle problemer med helbredet. En god nats søvn er den bedste behandling du kan give din krop.

Fx har vi madrasser der er opdelt i forskellige zoner for at støtte kroppen optimalt. Nogle madrasser har pocketfjedre der indretter sig fuldstændig efter dig og din liggestilling.

Det kan også være at du har brug for en elevationsseng der letter vejrtrækning. Eller måske en plejeseng som passer ind i dit soveværelses design.

2. Størrelsen er vigtig

Jo mere plads du har i sengen, jo bedre er kvaliteten af din søvn. Især hvis du sover sammen med en partner. God plads omkring dig sikrer at du sover uforstyrret. To mennesker der sover sammen, bør vælge en seng på mindst 180 cm i bredden.

Når man sover sammen, kan det være svært at bevare den rette temperatur. Måske forstyrrer partnerens bevægelser, og i værste fald puffer I til hinanden i løbet af natten. Det giver en afbrudt søvn der i længden kan give følelsen af søvnunderskud.

Vi anbefaler at du investerer i så stor en seng som du har plads til.

3. Mennesker er forskellige

Vi er alle forskellige. Nogle mennesker er små og spinkle. Andre store og kraftige. Nogle er stærke og andre er svage. Din kropstype afgør hvilken seng der er bedst for dig.

Hvis du og din partner er meget forskellige, så skal i have forskellige madrasser. Heldigvis tilbyder vi kontinentalsenge der tager højde for dette. Du og din partner kan have forskellige madrasser i samme seng.

4. I butikken skal du være klædt til at købe seng

Ok – du behøver ikke at komme i pyjamas eller mindre. Men tag noget løstsiddende tøj på. Tøj du kan slappe af i. Når du køber seng, behøver du ikke at imponere – du skal føle dig afslappet.

Selvom vi har smudsbeskytter på vores madrasser, så kan det være en god idé at du tager fodtøj på du nemt kan tage af og på. Det er bare rarest at ligge i sengen uden sko på.

5. Test madrassen i din vanlige sovestilling

Sover du på siden, ryggen eller på maven? Du skal altid teste madrassen i den stilling du normalt ville sove i.

Når du tester madrassen, så er det altså ikke nok at du sætter dig på midten af sengen og hopper et par gange. Du skal helt ned at ligge. I moderne senge er madrasserne inddelt i zoner som giver forskellig støtte til fx hoved, skuldre og hofter.

Du bør ligge 5-10 minutter på hver madras du prøver. Det sikrer at du vælger den madras der giver bedst støtte og er mest bekvem at ligge på. Du må ikke lade dig stresse af sælgeren. Vi har god tid til at hjælpe dig til det helt rigtige valg.

Dit mål er at finde en seng der føles naturligt bekvem. Den skal være helt fri for steder der trykker eller generer. Din nye seng skal støtte – ikke modarbejde.

6. Hvis der er to i sengen

Hvis du sover med en partner, så skal i prøve sengen sammen. Lad din partner skifte stilling mens du ligger i din foretrukne sovestilling. På den måde kan du bedre afgøre hvor effektiv sengen er til at minimere din partners bevægelser.

I finder også hurtigt ud af hvor meget plads i hver især har brug for.

7. Overvej hvilken slags pude du har brug for

Din hovedpude udgør 25 % af overfladen du sover på. Den giver støtte til dit hoved og nakke mens madrassen støtter resten af kroppen.

Madras og hovedpude samarbejder om at rette din krop ind til den optimale sovestilling. De hjælper med at forebygge smerter i ryg og nakke.

Vi har et udvalg af forskellige puder du kan prøve sammen med madrassen.

Klar til købe seng?

Næste skridt er at kigge lidt på vores hjemmeside og se hvilken prisklasse og sengetype du kunne tænke dig at prøve. Når du har orienteret dig, bliver det lidt lettere for dig at træffe en beslutning når du står i butikken.

Du kan se vores udvalg af senge her

Beskrivelse

Henter...