Fri fragt over kr 5000 ,-
Danbo Møbler Aarhus
Fordele ved at sove på siden

Fordele ved at sove på siden

Danbo Møbler Aarhus - 25/03/20

Sover du på siden, ligger på ryggen eller hører du til de få der sover på maven? Din sovestilling får større betydning efterhånden som du bliver ældre. Børn kan sove i de mest mærkværdige stillinger, men voksne vågner med smerter alle mulige steder hvis de prøver det samme.

Nogle af de mest hyppige problemer vi hører vores kunder har er:

  • Søvnapø
  • Snorken
  • Smerter i nakken
  • Smerter i ryggen
  • Halsbrand

Vi er ikke behandlere eller læger, men vi kan hjælpe dig med at finde en sovestilling der har en positiv indflydelse på dine søvnproblemer.

Ved at sove på siden er der en god mulighed for at du slipper for disse problemer – eller i hvert fald oplever dem mindre. Der kan selvfølgelig være andre årsager til dine problemer. Dem anbefaler vi at du taler med din læge om.

Mindre snorken på siden

Vidste du at 40 % af alle mænd snorker regelmæssigt? For kvinder er tallet 24 %. Det giver mange irriterede partnere. Snorken bliver værre af at sove på ryggen, så prøv at vende dig om på siden. Din partner vil helt sikkert takke dig for det ;-)

Hvis du har svært ved at ligge godt på siden, så kan det være fordi din hovedpude er for tynd. Du har brug for en tyk og fast hovedpude der giver plads til skulderen og samtidig sikrer fri luftveje.

Se vores udvalg af puder her

Lettere at trække vejret

Ved at sove på siden er det lettere for dig at trække vejret. Det er især relevant hvis du lider af søvnapnø. Dvs. at du slapper så meget af at dine luftveje lukker. Når du ligger på ryggen, slapper tungen af og lægger sig bagerst i halsen. Her lukker den af for luftvejene.

Flyt tungen for at trække vejret. Det gør du bedst ved at lægge dig på siden ;-)

Måske har du svært ved at finde en god måde at ligge på siden. Armen er i vejen og gør ondt eller sover. Men det er der råd for.

Du kan overveje at anskaffe en madras med pocketfjedre der er opdelt i flere zoner. På den måde vil madrassen rette sig ind efter din kropsform, og du vil ligge bedre.

Se vores madrasser her

Har du ondt i ryggen når du vågner?

Hvis du er en af dem der vågner med rygsmerter, så er det ekstra vigtigt at du ligger rigtigt i sengen. Du skal både vælge en madras og en hovedpude der giver den rette støtte.

Den bedste stilling for ryggen er at ligge på siden. Det føles godt at falde i søvn på maven, men når du vågner fortryder du.

Ved at ligge på siden kan du vælge en madras der er opdelt i zoner der giver plads til hofte og skulder. Derved bliver ryggen rettet ud.

Puden hjælper dig med at få en god stilling for nakken. Du skal forme puden så den har en højere støtte ved hals og nakke. Eller overveje at købe en hovedpude der giver dig den støtte du har brug for.

Der er ingen garanti for at du ikke vender dig i løbet af natten, men du har i det mindste skabt grundlaget for at starte natten godt.

Find en god pude her

Den værste: halsbrand!

Æv! Har du prøvet at vågne med halsbrand? – Du prøver forgæves at falde i søvn igen. Til sidst må du op at sidde for at få det bedre. Du orker det næsten ikke midt om natten.

Halsbrand kan skyldes mange ting. Fx stress, kost, graviditet og sygdom. Det er her du først og fremmest skal sætte ind hvis du lider af halsbrand. Spørg din læge eller en professionel behandler om hvad du kan gøre.

Derudover kan du prøve at sove på din venstre side. Det lindrer halsbrand. Hvis det ikke er nok, så kan du overveje at hæve hoved og brystkasse. Så bruger du tyngdekraften til at lindre halsbrand.

Du kan enten bygge et bjerg af puder eller overveje en elevationsseng.

Se vores elevationssenge her

Din sovestilling har væsentlig indflydelse på dit liv. Ved at ændre lidt på den kan du gøre en stor forskel på hvordan du har det. Alle mennesker har brug for at sove 7-8 timer hver nat. Gør dig selv den tjeneste at give din krop de bedste betingelser for en god nats søvn. Tænk over hvordan du sover. Prioritér din søvn.

Beskrivelse

Henter...